Julemarkederne følger en kalender, der er ældre end markederne selv. Advent, Lucia og juleaften giver december sin rytme – og forklarer, hvorfor de fleste julemarkeder ligger i weekenderne fra slutningen af november til midten af december. Her gennemgår vi de faste datoer og traditionerne bag.
Advent: fire søndage før jul
Advent betyder "komme" eller "ankomst" og er i kirkeåret tiden, hvor man forbereder sig på julen. Adventstiden begynder på den fjerde søndag før juleaften og omfatter fire søndage. Første søndag i advent er samtidig starten på kirkeåret.
Fordi juleaften falder på forskellige ugedage, flytter adventssøndagene sig fra år til år. I 2026 falder juleaften på en torsdag, og adventssøndagene bliver derfor:
| Søndag | Dato 2026 |
|---|---|
| 1. søndag i advent | 29. november |
| 2. søndag i advent | 6. december |
| 3. søndag i advent | 13. december |
| 4. søndag i advent | 20. december |
Det er ren kalenderregning, men den er nyttig: Mange julemarkeder ligger netop i weekenderne omkring adventssøndagene.
Adventskransen
Den danske adventskrans med fire lys – ofte hvide eller røde – hvor man tænder et nyt lys hver søndag, er en tradition, der kom til Danmark fra Tyskland i første halvdel af 1900-tallet. I dag hænger eller står den i de fleste hjem og i mange kirker.
Kalenderlys og julekalendere
Kalenderlyset med 24 markeringer og pakkekalenderen med en gave om dagen er to andre danske adventstraditioner. Og så er der tv-julekalenderen, som for mange børn er selve tidtagningen frem mod juleaften.
Lucia den 13. december
Luciadag er altid den 13. december. Dagen er opkaldt efter den hellige Lucia fra Syrakus, en kristen martyr fra 300-tallet. I den gamle julianske kalender faldt årets længste nat omkring denne dato, og lyset blev derfor et centralt symbol.
Luciaoptoget, som vi kender det i dag, kom fra Sverige. I Danmark blev traditionen for alvor udbredt under besættelsen, hvor de første danske luciaoptog blev holdt i 1944 som et lysende modbillede til mørklægningen. I dag går børn i skoler, børnehaver og kirker i optog i hvide kjoler med lys i hænderne og synger "Santa Lucia". Luciapigen bærer en krans med lys på hovedet.
I 2026 falder Lucia på en søndag – den samme dag som 3. søndag i advent.
Lillejuleaften og juleaften
Den 23. december kaldes lillejuleaften. For mange er det dagen, hvor juletræet pyntes, og de sidste gaver pakkes ind.
Danskerne holder jul juleaften den 24. december. Traditionen med at fejre aftenen før juledag stammer fra en gammel opfattelse af, at døgnet begyndte ved solnedgang. Derfor begyndte juledagen så at sige allerede om aftenen den 24. Juleaften byder typisk på gudstjeneste, julemiddag med and, flæskesteg eller and og flæskesteg, risalamande med mandelgave og dans om juletræet.
Juledag den 25. og 2. juledag den 26. december er helligdage i Danmark.
Hvad betyder det for julemarkederne?
Kalenderen forklarer julemarkedssæsonen:
- Sidst i november åbner de første markeder, ofte i weekenden omkring 1. søndag i advent.
- Første halvdel af december er højsæson med flest markeder i weekenderne.
- Ugen op til jul er der færre markeder, fordi folk har travlt med de sidste forberedelser.
I Roskilde passer det fint med de oplysninger, VisitDenmark har om årets markeder: julemarkedet i Det Gamle Rådhus i weekenden 21.–22. november og markedet på Stændertorvet 5.–6. december. Se julemarkeder i Roskilde for kilder og forbehold.
Mere om juletraditioner
Vil du vide mere om maden og skikkene, så læs julemad og traditioner, eller prøv kræfter med hjemmelavet gløgg og æbleskiver. God adventstid.